Så er det igen blevet 1. søndag i advent. De indledende forberedelser til julen er så småt gået i gang og fryseren begynder ligeså stille at blive fyldt op med alskens gode og lækre sager til den kommende højtid, så alt ikke nødvendigvis skal laves den 23. december.
I mit barndomshjem var icekonfekt en fast del af af slikfadet til jul. Gennem tiden er det noget af det juleslik der stadig finder vej i indkøbskurven. Der er dog lige den lille ting, at almindelig icekonfekt er propfyldt med sukker og på ingen måde egnet til at indgå i en low carb livsstil. Så når nu jeg synes det er en af de ting der bare SKAL være på julefadet, ja så måtte jeg jo i gang med at eksperimentere.
Efter et par forsøg blev det til denne opskrift, som nu har eksisteret et par år. Så nu er det tid til at den kommer videre ud til alle Jer der ligesom jeg gerne vil leve low carb, men helst ikke vil lave alt for meget om på juletraditionerne.
Opskriften rækker til ca. 20 stykker lækre, smeltende icekonfekt.
Du skal bruge:100 g 70-80% chokolade, mælkefri variant
4 spsk kokosolie
1,5 tsk vanillepulver
Små chokoladeforme
Sådan gør du:
Hæld chokolademassen i små chokoladeforme og sæt formene i fryseren i ca. 20-30 min så de kan stivne.
Icekonfekten skal opbevares på køl eller frost, så lav den bare i god tid. Så er der tid også til at nyde et stykke i ny og næ hele julemåneden og du har altid noget at byde din veninde, når hun lige vender forbi til en kop kaffe.
Kommentarer
Send en kommentar