I sidste uge havde vi teammøde på arbejde og da jeg alligevel skulle i køkkenet den formiddag, for at bage pølsehorn og pizzasnegle til ungerne, besluttede jeg at skrive til min teamleder om ikke jeg skulle tage kage med - beskeden retur var, at det lød lækkert - ingen frugter, men måske noget med chokolade. Så jeg gik i tænke boks for at finde ud af, hvad det skulle være og endte ud med denne syndige chokoladebombe - med frugt ved siden af (ja lidt ulydig er man vel altid).
Gennem tiden har jeg fundet meget god kage-inspiration på sarahskager.dk. Denne kage er ingen undtagelse. Det er en fusion af to opskrifter, for jeg ikke er så vild med den klassiske digestive-bund, men err vild med karamel og chokolade. Jeg har rettet lidt til i alle dele af opskriften, så den er glutenfri og passer til min smag og mit temperament i køkkenet.
Kagen er faktisk sådan lidt tvix agtig. Den består af en crunchy havrebund med lækker karamel og mørk chokolademousse på toppen. Denne sammensætning giver en meget lækker, men også meget intens kage som de færreste spiser særligt mange stykker af. Jeg vil foretrække at servere den med lidt friske bær fx brombær, hindbær og jordbær - jeg synes det opvejer lidt af tyngden i kagen.
Opskrift til 10-12 portioner
125 g sukker
125 g blødt smør
1 tsk vanillesukker
25 g kartoffelmel
25 g fuldkornsrismel
100 g glutenfri havregryn (kan evt. erstattes af risflager)
200 g sukker
15 g smør
2,5 dl fløde
2 tsk vanillesukker
Sådan gør du:
Start med bunden.
Kom sukker, vanillesukker og blødt smør skåret i tern i en skål og pisk det sammen. Tilsæt havregryn og mel og pisk det ind i smørblandingen. Til sidst samler du dejen let med hænderne og breder den ud i bunden af en springformen.
Bag så bunden i 12-15 minutter til den er gylden og bobler på toppen.
Lad den køle lidt. Inden den er helt kold er det en god ide at løsne den lidt rundt i kanten med en kniv.
Lav nu karamellen.
Slut af med moussen
Kog noget vand og skold æggene, da de skal bruges rå - du kan også bruge pasteuriserede hvider og blommer.
Del æggene i hvider og blommer. Pisk først æggehviderne i en skål for sig. Pisk med lav hastighed. Når hviderne er stive piskes der 1 spsk af sukkeret med.
Bagefter pisker du æggeblommerne med resten af sukkeret i en anden skål. Hæld nu den smeltede chokolade i æggesnapsen mens du forsigtigt vender rundt i massen.
Vend til sidst hviderne i chokolademassen. Vend forsigtigt i massen til den er ensartet.
Hæld den oven på karamellen og stil kagen på køl mindst 1 time - men gerne til dagen efter - inden servering.
Kommentarer
Send en kommentar