lchf kanelkage

En af de helt store kageklassikere er kanelkagen eller surferkage som den også kaldes. Den er også elsket her i huset og der er røget adskillige portioner af denne i ovnen gennem tiden.
Der findes da også en opskrift her på bloggen i forvejen, omend i en lidt mere klassisk version med sukker. Men nu er kosten jo lagt om og så må yndlingsopskrifterne jo konverteres til en mere lchf-venlig version.


Mange lchf opskrifter indeholder store mængder mælkeprotein i form af smør og fløde, så det kan være lidt af en udfordring, hvis kroppen ikke tolererer mælk så godt. Jeg har derfor lavet denne opskrift uden både smør og fløde og i stedet brugt plantebaseret "fløde" og kokosolie. Dermed er kagen også egnet til mælkeallergikere og andre med et immunsystem, der er følsomt over for mælkeprodukter. 

Opskriften giver 12 stykker kage
4 æg
1 dl sukrin
1 dl mandel- eller kokosfløde (evt vand)1,5
90 g kokosolie med neutralsmag
1 dl mandelmel
0,5 dl pofiber
2 spsk fiberHusk
3 tsk bagepulver
1 tsk citronsaft
3 tsk kanel

1 bageform ca 20x25 cm
Bagepapir

Glasur
0,5 dl kaffe
2 spsk kokosolie, smagsneutral
4 spsk sukrin melis
1 spsk usødet kakao
0,5 tsk vanillepulver
0,5 tsk guargummi

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
Pisk kokosolie, sukrin og kanel sammen i en skål.
Pisk æggene i og bland derefter mandelfløden og citronsaften i.
Tilsæt alle de tørre ingredienser og pisk let til dejen er ensartet.
Lad dejen stå og hvile et par minutter.

Læg bagepapir i bradepanden.
Hæld dejen over i formen og glat ud så den ligger i et jævnt lag.
Bag kagen i 30 minutter.



Når kagen er kølet af kan der lægges glasur på.

Bland kokosolie, sukrin melis, kakao, vanillepulver og guargummi. Tilsæt varm kaffe og rør til glasuren er glat og ensartet. Hæld glasuren over den afkølede kage og sæt den på køl til glasuren har sat sig.


Kommentarer